Salgs- og Leveringsbetingelser
(Gældende fra 13. juni 2022)
Generelle oplysninger
SJS Pellets A/S
CVR. nr. : 32269346
Adresse: Branderupvej 4, Landeby, 6240 Løgumkloster, Danmark
Mail: mail@sjs.eu
Telefon: +45 74 74 59 12
Etableringsår: 2009
Betaling
Ved afhentning hos SJS Pelletsr A/S betales netto kontant. Ved fremsendelse af faktura under kr. 500,- ekskl. moms, tillægges et ekspeditionsgebyr kr. 96,- ekskl. moms. Ved bestillinger som skal sendes med posten eller fragtselskab, betales forud via bankoverførsel. Du kan også vælge at betale med Dankort/ Visa Dankort. Hvis du vælger at betale med Dankort/Visa Dankort, hæver vi først beløbet fra dit kort, efter varen har forladt vores lager. Ved bankoverførsel skal der påregnes 1-2 dages ekstra leveringstid.
Bemærk; ved betaling ved bankoverførsel, bedes der venligst påført kunde og fakturanr. på bankoverførelsen.
obs! Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Læs hvorfor.
Efter forfald beregnes 1 % i rente pr. påbegyndt måned fra fakturadato samt rykkergebyr.
For kunder med kreditforhold gøres der opmærksom på, at SJS Pellets A/S løbende opdaterer kunder og kreditoplysninger, ved at tilmelde og indhente oplysninger fra CPR/CVR samt kreditoplysningsbureauer godkendt af Datatilsynet.
SJS Pellets A/S forbeholder sig ejendomsretten til alle varer, indtil den fulde købesum er betalt.
Levering
Pallevarer
Når du køber pallevarer på SJS.eu bliver varen sendt til leveringsadressen med egne biler eller ekstern vognmand.
Pallevarer leveresi hele Danmark undtagen ikke brofaste øer. Fragttillæg ved levering til zone 4 og Sjælland.
Zone 1 er fra grænsen op til E20 Kolding-Esbjerg.
Zone 2 er fra E20 Kolding-Esbjerg og til hovedvej 15 Århus-Ringkøbing samt Fyn.
Zone 3 er fra hovedvej 15 Århus-Ringkøbing til Limfjordstunnelen-Lemvig.
Zone 4 er nord for Limfjordstunnelen og Lemvig.
Zone 5 er Sjælland
Vi kan normalt levere indenfor 15 arbejdsdage i højsæson. Udenfor højsæson (April-August) kan der forekomme længere leveringstid.
Hvis der er specielle forhold i forbindelse med levering af varen, skal dette oplyses på forhånd i kommentarfeltet ved kassen.
Der skal gøres klar til, at varen kan leveres og aflæsses på leveringsadressen. Skal der i den forbindelse aflæsses med mobiltruck, kan dette bestilles mod gebyr.
Levering sker kun til brofaste øer. Til ikke brofaste øer sker leveringen til færgeleje.
Læs mere om forskellen mellem palleløfter og mobiltruck hér : http://dk.sjs.eu/pallelofterogmobiltruck
Løsvare leveret med blæsebil
Når du køber løsvarer til indblæsning på SJS.eu bliver varen leveret med blæsebil til oplyste adresse og indblæst i silo eller lager.
Leveringen tillægges et håndteringsgebyr, som er afhængig af hvilken Zone du bor i.
Zone 1 er fra grænsen op til E20 Kolding-Esbjerg.
Zone 2 er fra E20 Kolding-Esbjerg og til hovedvej 15 Århus-Ringkøbing samt Fyn.
Zone 3 er fra hovedvej 15 Århus-Ringkøbing til Limfjordstunnelen-Lemvig.
Zone 4 er nord for Limfjordstunnelen og Lemvig.
Zone 5 er Sjælland
Håndteringsgebyren er afhængig af mængden og hvilken zone der leveres i. Du kan bruge vores fragtberegner i kassen ved at indtaste dit postnummer i feltet "postnummer".
Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag
du:
a) har modtaget din vare
b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om
flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
c) får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om
en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb.
Meddelelsen skal gives til Janni Nielsen indenfor åbningstiderne - Telefon: +45 74 74 59 12 Email: mail@sjs.eu
I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.
Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du medsendt din ordrebekræftelse og nederst på denne side under Kundecenter -> Returnering og Reklamation.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Fortrydelsesretten finder ikke anvendelse for levering af varer, som på grund af deres art bliver uløseligt blandet sammen med andre varer ved leveringen.
Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde alle de direkte udgifter i
forbindelse med tilbagelevering af varen. Desuden skal du sørge for selv at organisere tilbagetransport af varerne.
Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre
ord–du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder,
at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme,
som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden
leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget
meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion,
medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi tilbageholder tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
SJS Pellets A/S
Branderupvej 4
Landeby
6240 Løgumkloster
Danmark
Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.
Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere hvis, du ligeledes udfylder vores standard fortrydelsesformular, som ligger på SJS.eu
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.
Når du handler på SJS.eu har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret.
Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Vi refunderer rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.
Varen sendes til:
SJS Pellets A/S
Branderupvej 4
Landeby
6240 Løgumkloster
Danmark
Vi har brug for følgende information,når du sender varen til os
Når du returnerer varen, bedes du oplyse,hvad problemet er, så detaljeret som muligt.Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Fabrikations- og materialefejl
I tilfælde af fejl ved varen sender SJS Pellets reservedele til reparation uden omkostninger for køber. Køber returnerer den defekte reservedel til SJS Pellets med det af SJS Pellets anviste fragtselskab.
Såfremt SJS Pellets tilbyder reparation af den defekte del, skal køber sende delen til SJS Pellets ligeledes med det af SJS Pellets anvist fragtselskab. SJS Pellets reparerer delen og returnerer den efter endt reparation.
Sendes delen retur til SJS Pellets med et andet end det af SJS Pellets anviste fragtselskab, dækkes fragtomkostningerne af køber. Køber monterer selv de fremsendte reservedele.
Trykfejl og udsolgte varer
Der tages forbehold for trykfejl. Prisændringer, kursændringer, udsolgte varer samt ændrede specifikationer i produkt og manual.
Såfremt SJS Pellets fejlagtigt har modtaget betaling for en vare, som viser sig at være udsolgt, kan køber vælge at lade handlen gå tilbage og få pengene retur, eller vælge et alternativt produkt til en tilsvarende pris.
Ansvar
I det omfang SJS Pellets er ansvarlig overfor køberen, er SJS Pellets ansvar begrænset til direkte tab, således ikke følgeskader på tilsluttet udstyr og indirekte tab, som tabt arbejdsfortjeneste, driftstab, tilslutningsomkostninger etc.
SJS Pellets påtager sig intet ansvar som følge af køberes retsforhold over for tredjemand.
Force Majeure
Enhver ordre modtages under forhold af force majeure, herunder krig, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, strejke og lockout, svigtende forsyninger af råmateriale, ildebrand, beskadigelse af SJS Pellets eller dennes leverandør produktionsapparat, svigtende transportmuligheder, import/eksport forbud eller enhver anden begivenhed som hindrer eller begrænser SJS Pellets muligheder for at levere.
SJS Pellets har i tilfælde af force majeure valget mellem at hæve handlen eller en del af denne, eller at levere den aftale vare, så snart hindringen for normal levering bortfalder.
Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- E-mail adresse
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos SJS Pellets A/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.
Direktøren Henning Møller Lorenzen og bogholder Janni Nielsen for SJS Pellets A/S har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Den dataansvarlige på SJS.eu er Webmaster Finn Krüger-Ziefer, som ligeledes har adgang til oplysningerne.
Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.
Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Oplysninger afgivet til SJS.eu videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
Som registreret hos SJS Pellets A/S har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen.
Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til SJS Pellets A/S via e-mail: mail@sjs.eu
GDPR - Persondataforordning
Hvis du handler på SJS.eu, opretter dig som bruger eller tilmelder dig vores nyhedsbrev, giver du os samtykke til at behandle dine persondata såsom:
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse
CVR-nr.
EAN-nr.
Betalingsoplysninger
m.v.
Ud fra dine indtastede oplysninger, vil vi løbende danne:
Kundenr.
Ordrehistorik
Fakturahistorik
Betalingstransaktioner
m.v.
Disse persondata gemmes af hensyn til vores administration og markedsføring samt for at give dig muligheden for at logge ind og følge med i dine køb hos os.
Indsamlingen og behandlingen af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med reglerne i Lov om behandling af personoplysninger (Persondataloven), Direktiv 95/46/EC (Databeskyttelsesdirektivet) og Forordning 2016/679 (EU-Databeskyttelsesforordningen).
Dine persondata kan ifm. vores administration blive videregivet til vores ERP-system, webbureau, vareleverandører, fragtfirmaer, revisor, advokat, domstole og Skat. Ifm. markedsføring kan persondata blive videregivet til vores webbureau, nyhedsmailsprogrammer, m.v.
Ønsker du ikke længere, at vi opbevarer og behandler dine personoplysninger, bedes du give skriftlig meddelelse herom til SJS.eu gerne på mail: mail@sjs.eu. Så vil oplysningerne blive destrueret. Hvis de fortsat er nødvendige ift. lovgivningsmæssig opbevaring af bogholderimateriale o.lign. vil vi give dig skriftlig besked.
Vores dataansvarlige er Janni Nielsen, som kan kontaktes på mail@sjs.eu.
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte (Henning Lorenzen, mail@sjs.eu). Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her - http://ec.europa.eu/odr